Boligøkonomen: Tanker fra min villavej

Jeg bor på en helt almindelig villavej, som formentlig kunne ligge i enhver provinsby i Danmark. Men hvad tænker en boligøkonom som jeg egentlig, når jeg på en helligdag går ned ad vejen og nyder foråret i et klassisk 60’er kvarter?

Tag på villa set fra oven

AfMikkel Høegh, Boligøkonom

12. jun. 2019 12.00

Mikkel Høegh ved hæk

Jeg bor i et kvarter, hvor husene slet ikke har den standard, moderne huse har i dag. En kynisk økonom ville jo sige, at der bare skulle en bulldozer igennem kvarteret og bygges nye huse. Men hvad får vi så for husene – kun omkring grundværdierne? Ak og ve, så har jeg gjort en dårlig investering og må sent på pension.

Lige nu er det mest beskrivende ved vejen, at der sker et skifte, hvor halvdelen af husene over de næste ti år formentlig vil blive revet ned, og nye huse vil blive bygget.

Andre vil som jeg gå og klatte på det gamle hus og prøve at sætte det i stand efter bedste beskub og økonomisk formåen. Min ene genbo, Thorsen, er lige gået i gang og skal have håndværkere det næste halve år.

Et projekt, der har ladet vente på sig, fordi han ikke kunne finde nogen, der ville hjælpe. Nu er Joris og Ramünas, to litauiske arbejdsmænd, så i gang, og huset bliver sikkert tiptop og langt mere klimavenligt.

Familien Schödt tog konsekvensen for år tilbage og rev hele pivtøjet ned og byggede nyt. Deres tag var det eneste på vejen, hvor der ikke var sne på om vinteren – det sørgede den dårlige isolering for.

Renovering af hus

Umiddelbart er incitamentet for at lave klimaforbedringer i private hjem for lille til, at der sker det helt store ryk. Thorsen gør det, fordi han alligevel skal bygge til efter en familieforøgelse. I den forbindelse giver det god mening.

Over tid vil bedre isolering også være med til at betale noget af tilbygningen, ligesom flere kvadratmeter vil kapitalisere sig.

TipDet er klogt at samle sammen og lave et stort projekt. Det får også håndværkeromkostningerne ned og øger sandsynligheden for, at man kan finde nogen, der vil lave det.

Byg nyt

Andre husejere, som fx familien Schödt, der rev ned og byggede helt nyt, får ad den vej lavere vedligeholdelsesomkostninger og lavere energiregninger.

Men de bliver også højere beskattet af herlighederne. Om sådan et projekt kan betale sig, afhænger af købsprisen på det hus man river ned. 

Når jeg er hjemme i Haderslev og besøge mine forældre, får folk øjne som Rundetårn, når jeg fortæller, at jeg har naboer i Lundtofte, der køber huse til 3-4 millioner kr. og river dem ned.  

Regn med, at hvis man vil bygge nyt, så bliver det 10-15 pct. dyrere end budgetteret.

Klimaet skal have en særlig plads

Familien Jensen er optaget af det moderne og har allerede skiftet dieselslugeren ud med en moderne hybridbil.

De kunne nemt gå hen og blive first mover på at klimarenovere deres ejendom på vores vej.

Det er oplagt, at en stor del af boligmassen skal klimarenoveres, idet der jo bruges ganske mange ressourcer, og ikke mindst CO2, ved at bygge huse og leve i husene. Jeg tænker derfor, at hvis jeg om nogle år går samme tur ned ad min vej, så vil jeg se, at flere er gået gang med at klimarenovere.

Skal jeg foregribe begivenhedernes gang, vil Jensen formentlig komme og spørge til råds angående finansiering. Jensen er ingeniør og derfor ofte på forkant med ny teknologi.

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvilke anlæg der er det eneste rigtige på sigt og hvilke anlæg, der forøger ejendommens værdi. Et godt eksempel er el-varme. El-varme er, belært af 80’erne og 90’ernes høje el-regninger, et meget dårligt ord i en salgsopstilling. Men er det nu også det på sigt? Rent klimamæssigt er det en god idé og i takt med, at vi bliver bedre til at lagre den grønne strøm, måske det eneste rigtige? Hvem ved?

Jensen taler også om solceller i sine vinduer. Det er meget mere end hvad en gråsprængt boligøkonom kan kapere på sin regneblok. Umiddelbart er jeg dog af den overbevisning, at anlæg - uanset art - skal afskrives over en kort tidshorisont. Det kan derfor ikke rigtigt løfte en ejendomsværdi, når vi taler almindelige huse til beboelse.

Mit råd til Jensen: Skal man i gang med en klimarenovering, skal det ske ved, at man nedbringer forbrugsudgifterne, således at leveomkostningerne falder.

Skal investeringerne finansieres, så er det nettoudgiften, man skal se på. Lige nu er renterne ekstremt lave, hvorfor mange investeringer lige nu kan betale sig. Så det er nu, man skal foretage sådanne investeringer fremfor at gøre det, når renten er høj.

Ældres problemstillinger og muligheder

På min vej bor der også en del ældre mennesker. Blandt andre fru Sørensen, som sidste år blev alene. Hvad skal de gøre?

De huse, som ikke vedligeholdes og hvor haven gror til, er også de huse, der rives ned først. Det skete med huset, hvor den gamle smed Hr. Klein boede til din død i fjor. Klein (den yngre) havde kalkuleret med en vis arv - men forsømte huse afskrives altså hurtigt til grundværdien.

Andre ældre nedsparer i deres bolig. Dermed skal de fleste fraflytte efter ti års nedsparing – det kan være psykisk hårdt. Det mærker jeg jævnligt, når jeg støder på forhenværende overlæge Jensen, der er ude og lufte Bølle - en lille gylden puddelhund med grå stær. Overlægen vil meget gerne blive boende, men om et år udløber afdragsfriheden på hans lån, og ingen kan love ham et nyt. Et forsigtigt gæt er, at Jensens dåbsattesten er fra før krigen.

Så måske er erfaringen i virkeligheden, at man skal få tænkt det godt igennem, hvis man kaster sig ud i nedsparing. Overlægen siger i hvert fald til mig, at han har fortrudt, men de ekstra penge afdragsfriheden har givet, er brugt.

Der er også mennesker, som hr. og fru Carlsen, der prøver at holde huset up to date. Jeg skal ikke kunne sige det, men en stille tanke er, at de har svært ved at ramme det, som børnefamilierne efterspørger. Jeg kan i hvert fald ved selvsyn konstatere, at smag inden for køkkener, træterrasser og haveanlæg er forskellige på tværs af generationer.

Det er vel meget naturligt, så når man investerer i den slags, skal det være fordi, man selv vil have glæde af det, ellers kan man næppe holde skindet på næsen. Men det kommer altid godt igen at holde hus og have ved lige.

P.s. Ja, det er mig, der bor i nr. 22, hvor hækken trænger til en ordentlig tur. Jeg ved fra biologitimerne - eller var det min elskede morfar, der lærte mig det - at hækken bare skal klippes før Sankt Hans. Kære naboer, jeg vil prøve at nå det i år. I ved alt for godt, at jeg helst vil springe over. Men nu må jeg jo smage min egen medicin.

(Opdateret den 1. juli 2019)



Brug for en snak om bolig? 

Ring til os på tlf. 89 89 89 89 
eller  aftal et møde i din lokale afdeling